Bliv en del af vores helt nye afdeling i Slagelse

Søger du et job hvor du får kompetencer indenfor direkte salg? Og elsker du at være med til at bygge noget op fra bunden? Så er du og Storm Groups nye afdeling i Slagelse allerede et supergodt match!
“Fra første dag vi kiggede mod Slagelse, kunne vi mærke det – byen har drive, fællesskab og en energi, der matcher Storm 100%. Her vil vi bygge et stærkt team af ambitiøse mennesker, der vil ud at gøre en forskel. Slagelse bliver ikke bare et nyt kontor – det bliver et nyt kapitel.”
-Frederik, Regional Partner
Hvad går jobbet som salgskonsulent ud på?
Vi arbejder med face-to-face salg for nogle af de allerstørste kommercielle brands og NGO’er – det foregår fx i storcentre, i supermarkeder, til sportsarrangementer osv. Du vil blive en del af et super socialt team, og du kan lige så godt forberede dig på nogle af branchens fedeste firmafester! Når festen er slut, og vi er tilbage på kontoret, vil du kunne mærke en helt særlig teamspirit med personlig udvikling i højsædet. Alle vores managers er udviklet internt, og hvis du starter hos os, vil vi naturligvis også gerne se dig udvikle dig ind i en rolle som manager.
Vores mantra er - NEVER STOP GROWING!
What’s in it for me?
- Grundig oplæring i direkte salg – erfaring er ikke et krav
- Mulighed for at udvikle dig som leder, via vores talentprogram
- Du vil med garanti få venner for livet
- Branchens fedeste firmafester og sociale arrangementer
Hvem er du?
- Imødekommende, energisk og positiv
- Kan se dig selv i en rolle som salgskonsulent
- Er performanceorienteret
- Måske i starten af din karriere
Hvis vi har fanget din interesse, så send os din ansøgning snarest muligt via knappen "Ansøg"! Herefter vil du blive kontaktet af vores rekrutteringsenhed, til en kort personlig samtale over telefonen!
Alt det praktiske
Stillingen er en funktionæransættelse på fuldtid.
Der arbejdes i tidsrummet mandag-fredag, 09-17. Weekendarbejde kan forekomme.
Vi har desuden kontorer i: København, Roskilde, Hillerød, Næstved, Odense, Aarhus, Aalborg, Viborg, Herning og Kolding.
Hvem er Storm Group?
Vi er Danmarks førende field marketing bureau og beskæftiger i dag ca. 200 knivskarpe salgskonsulenter og ledere. Vi har de sidste to årtier repræsenteret en lang række velkendte kommercielle brands og NGO’er. Vi møder potentielle kunder og bidragsydere ansigt til ansigt, på eventsites i hele landet – lige fra lokale supermarkeder og bytorve til sportsarrangementer, messer konferencer etc. Vi er desuden en kæmpe talentfabrik med fuldt fokus på udvikling af vores medarbejdere.
- Department
- Field marketing
- Rolle
- Salgskonsulent
- Lokationer
- Slagelse

Om Storm Group
Storm Group har siden 2007 været stedet for ildsjæle, der brænder for at arbejde med marketing og mennesker. Vi er karakteriseret af gåpåmod og et konstant ønske om at vokse – både som mennesker og virksomhed. Vi har højt til loftet, og vores hverdag er præget af en uformel og smilende stemning. Vi har lige nu mere end 200 ambitiøse medarbejdere fordelt på vores 12 kontorer i Danmark.